Nansensgade


Nørre Søgade 49
Tlf. 33 13 50 10
mandag-fredag
8-19
lørdag*
10-14
* Efter behov, ring og hør nærmere

Tandlægerne ved Sørerne, Karin Kornø Rasmussen, Ulla Selmer og Michael Bonde Olsen, startede klinikken juni 1994. Tandlægerne udfører almindelig tandbehandling såsom tandrensning, plomberinger, tandretning m.m. og derudover specialopgaver, evt. i et samarbejde med andre specialister i byen.

En af disse specialopgaver er "styret vævsregeneration" der går ud på at genskabe ødelagt knogle og blødt væv. Har man fx slået en tand ud og samtidig knækket et lille stykke af kæben, er tandlægerne i stand til at styre hvordan knoglen og væv gendannes, og på den måde skabe bedre grundlag for at sætte en ny tand i.

Klinikken modtager patienter i alle aldre, børn dog sjældent da de er omfattet af den offentlige tandpleje indtil 16-18 års alderen.

På klinikken gør man meget for at patienterne skal trives, fx har man monteret malerier i loftet som man kan ligge og kikke på under behandlingen, og lokalerne er indrettet mere som et moderne hjem, end en steril klinik.

Desuden er klinikken henvisningsklinik for angste børn. At behandle angste børn kræver meget tålmodighed og en stor indsigt i reaktionsmønstre. En af teknikkerne til at afdramatisere tandlægebesøget er at lege tandlæge med barnet. Man kan fx bruge en bamse og vise hvordan man undersøge den og så lade barnet prøve bagefter. Efter nogle besøg på denne måde får barnet måske selv lyst til at være bamse, og så kan man starte i det små med bare at kikke på bisserne. Denne form for behandling kaldes tilvænningsbehandling og kan kombineres med mange andre måder at lade barnet opleve klinikken og behandlingen på.


     
Foto: December 2001


År


Tidligere var her:


 
 
 
 

© Copyright 2001-2013 Alle rettigheder forbeholdes - Nansensgaden.dk