Nansensgade


Nørre Farimagsgade 53
Tlf. 33 32 56 50
mandag-fredag
13-18
lørdag
lukket

Pegasus åbnede på adressen Nørre Farimagsgade 53, oktober 1998, men blev grundlagt i 1972 i Blågårdsgade 3 hvor den nuværende indehaverer selv var kunde. Da forretningen på et tidspunkt skulle lukke, blev han meget oprørt og brokkede sig til ejeren.
"Så kan du jo bare købe den, hvis der skal være så meget vrøvl med dig!"
lød svaret. Den tanke tumlede den dengang kun 16 årige dreng med, og efter en lang snak med sine forældre og et løfte om at færdiggøre sin skolegang, fik han lov.

Da indehaveren gik på Handelshøjskolen i Nansensgade varede det ikke længe før han flyttede forretningen her til kvarteret, og fra den 1. april 1985 holdt han åbent tre dage om ugen fra 12-18 i kælderlokalet Nansensgade 60.

Senere udvidede forretningen med det tilstødende lokale, men efterhånden som tiden gik og ejendommen blev istandsat steg huslejen, og det blev for dyrt at leje lokalerne. I foråret 1998 flyttede forretningen til Gl. Kongevej 132. Det viste sig dog at være en problematisk beliggenhed da en naboantikvar ikke fandt forretningens tilstedeværelse ønsket. Efter ca. fire måneder med juridiske tovtrækkerier flyttede forretningen tilbage til kvarteret, denne gang på adressen Nørre Farimagsgade 53.

I forretningen sælges brugte antikvariske tegneserier primært fra Danmark og USA. Den typiske kunde er i begyndelsen af 30'erne, samler eller har specialiseret sig i bestemte tegnere og genrer. Børn og unge ses sjældent i butikken.

Tegneserier er et godt investeringsobjekt med en værdistigning på ca. 30% om året på de bedste blade og serier. Det er dog næsten udelukkende i udlandet man kan finde den type blade, da de prismæssigt ligger i overkanten af hvad man vil betale i Danmark, hvor vi ligger et "trin" under Amerika. Men mindre kan også gøre det, og er man lidt oppe i årene kan det være sjovt at gå på opdagelse i de mange blade og måske gense nogle af sine barndoms klassikere, som kan erhverves for 5-20 kr.

Indehaveren har i sin fritid arbejdet på udgivelsen af et tegneserieleksikon, der bruges af alle der har et seriøst forhold til denne genre. Heri kan man finde oplysninger om hvor og hvornår en tegneserie er udgivet i Danmark.
I butikken kan man se flere originale tegninger til fx Blæksprutten.

Da butikken lå i Nansensgade havde han også en butik med emaljeskilte.


     
Foto: Oktober 2001


År


Tidligere var her:


 
Døgnkiosk, indisk familie
 
Irma, verdens mindste
 
 

© Copyright 2001-2013 Alle rettigheder forbeholdes - Nansensgaden.dk