Nansensgade
NYVASK & RENS


Kjeld Langes Gade 2-4
Tlf. Lukket
alle dage
6-22

Nansensgade huser to selvbetjenings-vaskerier. Her kan man mod en mindre betaling bruge vaskemaskine, centrifuge, tørretumbler og strygerulle. Ligeledes kan man købe sæbe og skyllemiddel. Vaskerierne er effektive og har gjort det meget nemmere at vaske sit tøj. Efter et par timer er tøjet vasket og tørt.

Selvbetjenings-vaskerier, de såkaldte møntvaskerier, ´dukkede op i begyndelsen af 60'erne. Før var der vaskerier hvor man indleverede sit tøj og hentede det et par dage senere nystrøget og lagt pænt sammen. Ja, det var så fornemt at skjorter blev plomberet med en papir strimmel omkring dem. Det var selvfølgelig dyrt, så mange valgte selv at vaske tøjet i ejendommens vaskekælder. En ikke helt nem opgave. Som regel bestod udstyret af en gruekedel opvarmet med gasblus, en trævaskebalje og koldt vand. Var det meget fint var der også en vridemaskine der kunne presse vandet ud af det våde tøj.

Det varede en god dags tid at vaske. Først skulle der varmes vand og tøjet skulle lægges i blød i et par timer. Dette kunne foregå i træbaljen, medens man gjorde klar til kogevask i gruekedlen. Når gruekedlen var klar en lille times tid senere, skulle det iblødsatte tøj skylles og tages op, så man kunne bruge baljen til at skylle vasketøjet i. Når den var klar skulle den hænges til tørre.

Nu begyndte eftervasken af det skyllede tøj. Træbaljen, vaskebræt, masser af varmt vand og hårdt arbejde med at gnubbe alt tøjet op og ned af vaskebrættet. Et par timer senere var det så endelig færdig og kunne hænges til tørre.

Vaskeriet har også en opslagstavle hvor brugerne frit kan komme med deres budskab, efterlysninger eller måske lidt poesi.


     
Foto: Februar 2001


År


Tidligere var her:


 
 
 
 

© Copyright 2001-2013 Alle rettigheder forbeholdes - Nansensgaden.dk