Nansensgade


Ahlefeldtsgade 22
Tlf. 33 93 87 76
mandag-fredag
10-17
lørdag
lukket

Lohff & Pfeiffer åbnede deres butik i 1987. Værkstedet reparerer og tilpasser træblæseinstrumenter så som obo, fagot, klarinet, saxofon, fløjte m.m. Derudover sælges reservedele og tilbehør, fx tasker, nodestativer, metronomer, stemmegafler, bærehalsbånd og af og til istandsatte musikinstrumenter.

Kunderne er typisk musikere fra Danmarks Radios symfoniorkester, det Kongelige Teaters orkester, samt kunstnere og amatører fra alle andre genrer, som måtte have problemer med deres instrument. Reparation af musikinstrumenter kræver både megen tålmodighed og håndværksmæssig kunnen.

Tit er det meget dyre og kostbare instrumenter som kræver en højt uddannet fagmand til at udføre arbejdet. Grunduddannelsen tager 8 år og fortsætter resten af livet.

Reparationerne kan svinge mellem at skifte filtpuderne på en klap, til at rette et ødelagt instrument op, så det igen kan spille. Værkstedet råder da også over meget avanceret specialværktøj til at fremstille selv den mindste lille mekaniske del.

Lokalerne er små og overalt er pladsen fuldt udnyttet, så det er en spændende oplevelse at kikke sig omkring og opdage de mange fremmedartede ting og udstyr.


     
Foto: Oktober 2001


År


Tidligere var her:


 
 
 
 

© Copyright 2001-2013 Alle rettigheder forbeholdes - Nansensgaden.dk