Nansensgade
Den Våde Hane


Frederiksborggade 29
Tlf. lukket

Lukket den 30 marts 2001

Den Våde Hane åbnede i foråret 1973. Stedet var en lokal oase, et stamværtshus for ung som gammel i kvarteret. Her mødtes man over en kold øl, og en snak om dagens begivenheder store som små. Som en gammel tradition, tilbød stedet drikkevarer til halv pris om formiddagen. Under EM i fodbold, var der gratis øl til alle, når Danmark scorede. Her behøvede man ikke at føle sig alene, et enkelt ord og man faldt let i snak ved baren.

Her serveredes både smørrebrød og dagens ret. Drikkevarerne var de traditionelle for et godt dansk værtshus, forskellige øl, snaps, gin, whisky osv.

Den Våde Hane var efterfølger til Den Våde Høne der lå skråt overfor, hvor Irma ligger idag. Navnet, Den Våde Høne, kommer af at sporvognen Hønen i 1870'erne havde endestation her. Vognstyreren holdt pause på værtshuset, medens hesten fik sin mulepose med havre. Da værtshuset åbnede i 70'erne var navnet Den Våde Høne beskyttet, så man valgte at kalde stedet Den Våde Hane.

Stedet har haft 5 ejere, den seneste havde kun stedet i 3 måneder. Den Våde Hane er nu opkøbt af naboen der vil udvide. Dermed er der sat punktum for en institution, der har været en del af kvarteret gennem mere end 130 år.


     
Foto: Januar 2001


År


Tidligere var her:


 
 
 
 

© Copyright 2001-2013 Alle rettigheder forbeholdes - Nansensgaden.dk